Kollegiebakken er en grøn plante, der bliver passet og plejet efter bedste manér. Sådan har det dog ikke altid været...

Kollegiebakken kom ind i vores liv i januar 2000. Magnús boede på dette tidspunkt på Kampsax Kollegiet i Lyngby, og jeg skulle besøge ham for anden gang, siden vi havde lært hinanden at kende. Med mig havde jeg taget en ca. 10 cm høj og en smule forhudlet plante. Jeg tænkte, at den måske kunne give lidt stemning i det MEGET minimalistisk indrettede kollegieværelse.

Det første år af plantens liv overlevede den ved sjatter fra diverse alkoholiske drikkevarer samt kold kaffe - med grums!! Det skete også, at en cigaret eller to blev skoddet i dens jord ved festlige lejligheder, som jo hører sig kollegielivet til. Mærkeligt nok overlevede den ikke bare - den voksede også. I sommeren 2000 rejste Magnús til Island i 3 måneder for at arbejde og efterlod planten på kollegiet. Da han vendte hjem igen, stod den stadigvæk rank og stolt - dog med meget tør og indskrunket jord!!

I april 2001 beslutte vi os for at slå pjalterne sammen, og Magnús flyttede til Finsensvej. Med sig havde han - udover en el-keddel, 6 Brennivínsglas, skolebøger og sit tøj - en grøn plante, der virkelig trængte til vand. Vi blev hurtigt enige om, at denne plante åbenbart havde besluttet sig for at følge os ligemeget hvad. Vi besluttede derfor, ved en mindre uhøjtidelig lejlighed, at give den navnet Kollegiebakken, til minde om Magnús' og vores tid sammen på kollegieværelset i Lyngby.

Kollegiebakken voksede sig hurtigt større og fik en fin ny potte. Faktisk gik jeg ud og købte en ca. 1 m høj afrikansk krukke til den, da jeg i min fantasi mente, at den var blevet så stor, at det var nødvendigt. Men ved hjemkomsten og foreningen af krukke og plante, blev jeg klar over, hvilket latterligt syn det var. Men sådan kan det jo gå, når piger går ud og shopper... STORhedsvanvid!!

Nu befinder kollegiebakken sig i Island sammen med os. Da vi fandt ud af, at vi skulle flytte, var tanken om at skulle forlade kollegiebakken helt uudholdelig for os. Så den blev pakket ned i en spand, sat i en flyttekasse og sejlet med 6 andre kasser tværs over Atlanten. Som I kan se på billedet herunder, trives kollegiebakken i sine nye omgivelser, og hvem ved hvor den skal hen næste gang...

Fortsættelse følger...