home

 

dagbøger

album

gæstebog

de bedste

alexander

kollegiebakken
 

 

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
alexander > dagbog > oktober

 

26. oktober

I går var jeg 1 måned gammel og i den anledning lavede mor en Jamie Oliver chokolade tærte, men jeg måtte ikke smage:-( Vi havde også besøg af en sygeplejerske der skulle se om jeg ikke har det godt og at alt går som det skal. Og det kan man vist roligt sige for jeg vejer nu 5.350g og mit hoved er vokset 2,5 cm:-) Jeg har tisset i sengen to gange, og mor og far har slet ikke fattet at det er fordi jeg er blevet så stor at mine bleer ikke passer mere. Så mor var i Bonús i går og fik den ene pakke byttet til str. 2:-)

23. oktober

I dag er jeg 4 uger gammel og jeg har det bare så godt. Dagen i dag startede med at vi kørte til Afi Sævar til morgenmad - eller det vil sige vi ankom kl. 12.30 - og der viste jeg mig fra min bedste side: Lå bare på sofaen, kiggede lidt på de nye omgivelser og puttede lidt ind imellem. Sævar kan slet ikke forstå at Magnús er min far, for han siger at han var helt umulig som lille og skreg hele tiden:-)

Bagefter gik vi en tur - jeg sov i min flotte barnevogn. Mor og far fik en kop kaffe på en café og så kørte vi hjem igen. Så snakkede vi med mormor på msn og jeg kunne både gabe, smile og sove foran kameraet. Morfar var der også og han syntes at jeg har fået "rundere" kinder siden han så mig. Det er også rigtigt, og for at bekræfte hvor dygtig jeg er til at spise og vokse viste vi ham også mine lår som har fået de berømte baby-elastikker...

Lige nu ligger jeg inde på mit puslebord. Jeg har lige været i bad og nu giver far mig massage - det er jeg helt vild med og bagefter er jeg bare helt slap. Så hårdt er det altså at være 4 uger...(!!)