home

 

dagbøger

album

gæstebog

de bedste

alexander

kollegiebakken
 

 

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
dagbøger > 2005 > oktober

26. oktober - Lene

For to dage siden var det kvindefridag i Island, og som "hjemmegående" husmor valgte jeg at sige ja tak til min veninde Elizas invitation om at gå med i et optog nede i byen.

Så Alexander blev pakket i barnevognen og vi tog hjemmefra ved 13.30 tiden. Ja, knapt én måned gammel og han har allerede været med i sit første optog – og så i kvindernes sag:-) Man har senere estimeret at der var 50.000 (!!) så han er nok ikke blevet genkendt i mængden.

Der har været talt en del om dette de sidste par uger; årsagen var at kvindebevægelsen opfordrede alle kvinder til at nedlægge arbejdet kl. 14.08 idet man har regnet på at kvinder får i gennemsnit 20% mindre i løn end mænd her i Island. Så med Vigdís Finnbogadóttir i spidsen sagde de at kl. 14.08 havde de arbejdet det de skulle for deres løn. Naturligvis er det meget firkantet set, men de fik en del opmærksomhed ud af det og marchen er kun en gang hver 5. år, så det er jo ganske harmløst.

Det ærgelige er ved sådan en begivenhed er så bare at virksomhederne udnytter situationen til noget kommercielt. I samtlige aviser det blev udgivet den dag var der store annoncer med fx "I dag yder vi ikke den optimale service efter kl. 14.08 - men det er i kvindernes sag" Men sådan er det vel?! Og Magnús måtte ud i call centret og være med til at svare telefonopkald, men han kunne heldigvis se det positive i det, og var glad for at prøve noget nyt på arbejdet.

I går havde vi så fornøjelsen af at opleve at Alexander var 1 måned gammel, men det kan i læse mere om i hans dagbog. Der er forresten også lidt billeder fra optoget inde i hans album.